Beskæring af vindruer.
Nyheder
Mousserende vin
Vinkemi syre og sulfit
Fremstilling af hvidvin
Fremstilling af rødvin
Kulsyre-maceration
Tørrede druer
Fra have til vinmark
Beskæring
Espalier.
Vinetiketter
Billeder Kontakt erikcarstensen@hotmail.com Foreningen Dansk Vin Musiksiderne
Enkel guyot, Vinterbeskæring.
Ved enkelt guyot går der en gren ud fra kronen til
den ene side.
Enkelt guyot bruges, når vinstokkene står tæt, f.eks. 1 meter eller
mindre mellem stokkene.
Dobbelt guyot, Vinterbeskæring.
Ved dobbelt guyot går der en gren fra kronen ud til begge sider. Da jeg
har 1,30 m. mellem stokkene, bruger jeg dobbelt guyot.
Vinterbeskæring af vindruer foregår som regel i marts måned.
Hør ikke efter "Haveselskabet", som anbefaler at beskære inden nytår!
Når foråret kommer, klør det i fingrene for at komme i gang.
I februar er der som regel for koldt og hvor de afklippede grene er
klippet, kan der komme frostskader.
Efter en lang vinter kan man vente til første halvdel af april, det skal bare
være inden kopperne vokser og bliver sårbare.
Når saften stiger op i stammen, drypper der en del saft ud, hvor grenene
er afklippet. Forsøg har vist, at det ingen betydning har for planten.
Bladene springer som regel ud i første halvdel af maj. Enkelte år er de
sprunget ud i den sidste uge af april. Det kan være et stort problem, da
der tit kommer nattefrost i den første uge af maj.
Der er andre opbindings-systemer end guyot. En del vinavlere
foretrækker "Høj Sylvos", hvor stammen er høj og man forsøger at
få grenene til at hænge nedad.
Andre prøver med cordon, hvor man bruger den samme gren til
at bære frugt i flere år.
Jeg har dog valgt ikke skrive
om det, da jeg ingen erfaring har med det.
Vinterbeskæring i den etablerede vinmark.
De to grene, som sidste forår blev bundet ned til den nederste ståltråd,
klippes af og grenene fjernes. Når det er gjort i hele marken, er det
lettere at overskue, hvilke grene der skal bruges til årets høst.
Hvis der kun er de to grene, kan de igen bruges til høst.
Hvis der er flere end to grene, vælger man to grene, som ser sunde ud og
som helst skal vende til den rigtige side.
Hvis der kun er opretstående grene, kan man lade grenen lave en bue,
måske helt over den næste ståltråd. Hvis man vil bøje den, bøjer man
trinvis over 10 - 20 cm. så tåler den en del. Hvis grenen knækker, tager
man bare en ny.
Tykke grene knækker lettere end tynde, de bedste er dem lige midt
imellem. Først når de to grene er bundet ned, klipper man de ubrugte
grene af.
Efter vinteren kan der være flere grene, som er frosset.
Før man vælger hvilken gren man vil bruge, klipper man en gren over et
sted i spidsen. Hvis grenen er grøn inden i, er den levende. Hvis den er
tør, klippes tættere og tættere på kronen indtil man ser det grønne.
Grene som ikke skal bruges, kan klippes af efter et skud eller helt inde
ved kronen, så bestemmer man selv hvor mange grene, vinstokken må få til
at give druer.
To grene skal dog helst have et skud hver til næste års høst. Antallet
af skud kan ved en planteafstand på 1,3 m. være 12 pr. plante, eller 8
pr. meter.
Svage planter skal have færre grene.
Stammen skal helst ikke gå for højt op, så bliver det svært at bøje
grenene ned til tråden. Stammen bliver som regel højere efter nogle år,
hvis den er for høj, kan man save den over og bruge en gren fra stammen,
hvis der er nogen. Der er eksperter der siger, at store sår efter
afkortning af stammen, bør pensles med et sårmiddel. Jeg har dog ikke
brugt det.
Vinplanter heler ikke såret som andre træer, de lukker bare for
saftstrømmen et par cm. fra såret. Derfor klipper man ikke lige ved
siden af en knop.
FlexiWire eller bindetang bruges til at binde grene til ståltråden.
FlexiWire er en tynd ståltråd, som er overspundet med papir, den bliver
nedbrudt efter få år.
En bindetang binder med platictape. Man kan få tape, som bliver nedbrudt
på få år.
I særlige tilfælde, hvor der ingen egnede grene er, bruges den gamle
gren fra sidste år.
De afklippede grene afbrændes, da de kan indeholde sygdomme.
Vinterbeskæring i en nyere vinmark.
Stammen er som regel bundet til en støttepind efter plantning. Husk
stammen bliver hurtigt tykkere, så snoren bindes løst.
En nyplantet vinstok skal kun have en stamme. De øvrige grene klippes
væk gennem hele sommeren.
I marts ser man på, hvor langt planten er vokset i det første år.
Mange klipper stammen af lige over første tråd, så kan den bindes til
tråden. Så lader man planten få en gren til den ene side. Hvis grenen er
kraftig kan den få en gren til begge sider.
Hvis man er utålmodig kan man bøje stammen til den ene side som enkelt
guyot den første sommer. Det giver dog en speciel krone.
Hvis årets skud ikke når op til tråden, klippes den et sundt sted. Det
kraftigste skud og kun det, bliver til stamme. Så er den bare et år
efter de andre.
Nogle (mig selv) vil gerne have druer så hurtigt som muligt.
En kraftig vinstok kan klare at få nogle få klaser allerede 2. sommer.
En svag vinstok har kun kræfter til at vokse op. Den skal have så mange
blade som muligt, bladene giver kraft til det næste år.
Vinklaser tapper den for kraft.
Forebyggelse af sygdomme.
Når det hele er beskåret, vasker jeg hele planten i jordbrugskalk med
magnesium.
Jeg har en ide om, at kalk kan forhindre meldug og vinskimmel i at
overvintre, det er dog ikke blevet undersøgt. Under alle omstændigheder
skader det nok ikke!
Hvis der har været meldug eller vinskimmel, blander jeg sprøjtesvovl i.
Grene med brune pletter har sikkert haft meldug (oidium) og bør klippes
af.
Hvis druerne i løbet af sommeren får et lag, som ligner hvidt pulver,
kan det være meldug og man bør klippe alle klaserne af.
Hvis der kommer et let lag meldug på bladene lige før høst, kan druerne
måske godt bruges.
Vinskimmel kan godt ligne meldug, bladene får også hvidt pulver, men med
flere pletter. Vinskimmel skader planten, så der vil måske være mange
døde grene næste år.
Jeg har i de senere år prøvet at sprøjte med bagepulver (Bikarbonat).
Det har en vis virkning både på meldug og vinskimmel, men kan ikke helt
fjerne et kraftigt angreb.
Jeg vil ikke skrive om andre sprøjtemidler, da jeg kun bruger uskadelige
midler, så søg på en anden hjemmeside.
Sommerbeskæring.
Når bladene er sprunget ud, begynder der at komme skud op ad
stammen.
De skal fjernes, jeg bruger en stålbørste på et skaft. Det går hurtigt
og jeg slipper for 350 rygbøjninger.
De skal ikke klippes af, de nye skud sidder ret løst, så længe de er små
I løbet af sommeren fjernes alle sideskud. De brækkes af med fingrene.
Hvis bladvæggen er ret åben, kan nogle sideskud efter klaserne blive,
det gælder om at få så meget sol på alle bladene som muligt, det giver
sukker til druerne.
Hver gren må få to klaser, resten brækkes af.
Hos sorter med store klaser som f.eks. Bolero, kan man vælge, enten at
lade grenen få kun en klase, eller at klippe det halve af klasen af.
Grønthøst.
Når de røde sorter skifter farve, klippes alle de grønne efternølere af,
så får man en ensartet modning. Hvis man gør det senere, kan man ikke
finde de klaser, som er bagefter.
På samme tid fjerner man blade i druezonen. Så kan solen tørre klaserne
efter regnvejr og druerne bliver lettere at se ved høst.
Hos hvidvin fjerner man blade og overskud af klaser på samme tid som hos
rødvin.
Når grenene er vokset en halv meter over espalieret, begynder de at
vælte til siden og skygge for bladvæggen.
Da klippes de af, det kan ske med saks eller hækkeklipper.
Efter høst bliver der en stilstand i vinmarken.
De tomme grene skal blive på vinstokken indtil foråret. Kraften fra
bladene sendes ned i roden til dvaletilstand.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
