Fremstilling af hvidvin.
Rose´vin laves på samme måde, bare med røde druer.
Trin for trin.
Forsiden
Nyheder
Mousserende vin
Vinkemi
syre og sulfit
Fremstilling
af hvidvin Fremstilling
af rødvin
Kulsyre-maceration
Tørrede druer
Fra have til
vinmark
Beskæring
Espalier.
Vinetiketter
Billeder Kontakt erikcarstensen@hotmail.com Foreningen Dansk Vin Musiksiderne
Min hensigt er på en let forståelig måde at beskrive,
hvordan jeg laver hvidvin eller rose´.
De, som gerne vil lave vin uden at fordybe sig i de lidt nørdede
teknikker, kan også læse med,
da jeg også har lavet ”tommelfingerregler”.
Før høsten:
I ugerne op til høsten måler jeg sukkerindholdet (oechsle)
en gang om ugen med et refraktometer.
Et refraktometer er et optisk måleinstrument, som er nødvendigt at have,
synes jeg. Jeg bruger et med oechsle-skala, men der findes også andre
skalaer, (Brix og Baume) som bruges både her og i andre lande.
16 eller 17 g. sukker pr. liter kan blive til 1 % alkohol ved gæring.
1 oechsle svarer til 2 g./l. sukker
Oechsle X 2 delt med 16 giver % alk. Et eksempel på en drue med 80
oechsle: 80 X 2 delt med 16 = 10 % alkohol.
Andre steder kan man læse, at oechsle delt med 7,4 giver % alk. I det
ovenstående eksembel giver 80 Oe. 10,8 % alk.
Sukkerindhold kan også måles med en flydevægt.
Fælles for de to
målemetoder er, at de måler mest præcis i saft uden alkohol.
På et tidspunkt stiger oechsle-tallet ikke mere, det kan være tegn
på, at druerne er ved at være modne.
Visse sorter har ikke et særlig højt sukkerindhold, oechsle tallet kan ligge
mellem 65 og 110.
Jeg smager på druerne og ser på kernerne. De skal helst være mere eller
mindre brune.
Gråskimmel (Botrytis cinerea).
Råddenskab er tit en faktor i beslutningen om, hvornår vi
sætter høsten i gang. Et par dage med regn eller tåge kan være
afgørende. Druerne suger vand, sukkerindholdet falder, druerne revner og
i løbet af nogle få dage breder gråskimmelen sig til hele klaser. Da må
man tvangshøste og sortere det dårlige fra. Det bedste vil være at høste
før tågen og regnen kommer.
Druer med tyk skal kan holde til meget, men de tyndskallede er sarte.
Ædelråd:
I druer med et sukkerindhold på over 80 oechsle kan gråskimmel udvikle
sig til ædelråd. Hvis de angrebne druer er rimelig tørre og smager godt,
skal man ikke klippe dem væk. De kan give en særlig fin smag. Hvis de
får lov at hænge rigtig længe, kan sukkerindholdet stige til langt over
100 oechsle.
Læs videre, eller spring til tommelfingerregel for høsttidspunkt.
Der er dog en vigtig ting, som skal være på plads og det er syren.
Man kan lave lidt saft af en klase og måle syre og pH.
Refraktometer til måling af sukkerindhold i
druer og saft (her oechsle).
Solaris med ædelråd
Syre:
Syre i vin består af mange forskelle syrer men
her regner vi mest med en blanding af vinsyre, æblesyre og senere mælkesyre.
I den færdige vin skal syren helst ligge omkring 6 -7 g./l. Ved høst skal
den dog ligge en del højere, da syren falder gennem gæringen. Et syreindhold
på 9 eller10 g./l. ved høst, kan godt være et godt bud på en god start. Ved
et syreindhold på 10 g./l. kan blandingsforholdet f.eks. være 4 - 5 g./l.
vinsyre og 5 - 6 g./l. æblesyre. Hvis druerne er umodne, er æblesyren
dominerende.
Vinsyre og mælkesyre er milde syrer og æblesyre er en mere skrap syre.
Se siden om vinkemi
Kemi-udstyr
pH er et udtryk for, hvor surt syreindholdet er. pH over 7 er base og pH under 7 er syre.
Før høst kan man måle pH i lidt saft, for at teste modenheden. Ved høst skal den helst ligge over 3,0, da syren måske ellers vil være over 14 g./l. Desuden vil den malolaktiske gæring kun gå i gang, hvis pH er over 3,0.
pH stiger gennem gæringen og i den færdige vin skal den gerne ligge på 3,3 – 3,5. Hvis den er ret meget højere end 3,7, skal der måske tilsættes for meget sulfit, for at vinen kan være stabil.
pH måles med et pH meter.
Tommelfingerregel for høsttidspunkt:
Druerne smager godt, syren virker behagelig og kærnerne er begyndt at blive brune. Hvis råddenskab breder sig i klaserne, er det på høje tid at få druerne i hus.
Vejret ser lovende ud, man skal have det hele klar og alle beholdere rengjort, helst med kogende sulfitvand.
De plukkede druer bliver afstilket og mast. For en sikkerheds skyld, kan man drysse lidt sulfit over, for at hindre oxidering og for at forebygge en forkert gæring. For meget sulfit kan hæmme gæringen, max 1g. pr 50 kg.
Druerne kan tilføres enzymer og stå i et par timer under et klæde, det gør det lettere, at frigøre saften ved presning.
Presning: Druerne presses samme dag som de er høstet. Vi bruger en lille kurvepresse.
Mange vinavlere har en hydropresse som kan indstilles på forskelligt vandtryk, de er meget effektive.
Saften kan stå køligt til næste dag i en glasballon, hvorefter bundfaldet kan tages fra.
Efter mange forsøg, er jeg stoppet med denne del, vinene fra bundfaldet bliver lige så god og klar, som resten af vinen.
Forkultur af vingær:
Hæld ca. 1 dl. 30 grader varmt vand i en beholder og lidt vingær tilsættes. Blandingen står i ½ time under et klæde til opvågning. Derefter tilsættes lidt saft, der må gerne kunne komme luft i beholderen. Hvis der ingen ilt er tilstede, producerer gæren nemlig kun alkohol i stedet for at formere sig.
Efter en time er forkulturen klar til at blive brugt, men den kan også gemmes til næste dag.
Den forkultiverede vingær tilsættes, der sættes gærrør på og i løbet af det næste døgn begynder gæringen langsomt at vise sig med CO2 (kultveilte) gennem gærrøret. Der skal være god plads over vinen, for den kan skumme voldsomt.
Naturlig gær: Gær findes naturligt på druerne, de store vinproducenter laver ofte fremragende vine med naturgær.
Det er fristende at prøve, man skal bare huske, at de store vinerier har laboratorier som med mikroskop kan kontrollere, om det er den rigtige type gær. Gærtypen kan være afgørende for et godt resultat.
Pressevin:
Jeg laver ikke pressevin mere, da vinen bliver for bitter.
Målinger: Der måles sukker, syre og pH.
Temperatur:
Hvidvin bliver bedst (mere frugtig), hvis gæringen foregår koldt.
For at få gæringen hurtigt i gang, anbringes tanken ved 16 - 20 grader, men så snart gæringen er synlig, anbringes den på et koldere sted. Nogle seriøse vinavlere mener 12 - 16 grader er den bedste temperatur. Hos hobby vinavlere må man bare finde det koldeste sted man har.
Solaris plukkes 3./10. 2014
2. dag
Når gæringen er godt i gang tilsættes en gærnæring. Hvis man undlader dette, kan en dårlig gæring udvikle ubehagelige svovlforbindelser (bøkser).
Bentonit:
Samme dag eller senere tilsættes Bentonit i lidt varmt vand og står en time. Hæld det flydende væk, bland resten i vinen og ryst ballonen.
Bentonit er en bestemt slags ler, som fjerner æggehvidestoffer og letter klaringen.
Læs videre, eller spring til tommelfingerregel for syre.
Se siden om syremåling.
Tommelfingerregel for syre:
Efter en god sommer, kan man lave vin af mange sorter uden at kende syreindholdet, man må da bruge sin smag og sit kendskab til de forskellige sorters evne til at modne. Når de forskellige sorter er færdiggærede, kan man blande de syrefattige med de syrerige.
Syreindholdet i de grønne druer er som regel ved høst lidt højere end røde sorter. Den kan være fra 9 - over 14 g./l.
Hvis den ligger under 10 g./l. er der ingen grund til syrereducering.
Syrereducering:
I dårlige somre kan det blive nødvendigt at neutralisere en del af syren i vinen fra de mindst modne sorter, hvor syren kan være 14 g./l eller mere. Dertil bruger jeg kridt eller dobbeltsalt. Det er især æblesyren, som kan være skrap.
Syrereducering skal helst ske så tidligt som muligt og før gæringen er færdig.
Kridt:
Kridt er nemt at bruge, men fjerner kun vinsyren, så hvis man syrereducerer 4 g./l. i en vin med et syreindhold på14 g. /l.. har man en vin med 1 g./l. vinsyre og 9 g. /l. æblesyre. Hvis man så senere lader vinen gennemgå den malolaktiske gæring, som omdanner æblesyre til mælkesyre, kan man risikere at få en kedelig vin, derfor foretrækker jeg dobbeltsaltmetoden.
0,67 g. kridt fjerner 1 g./l. i 1 liter vin. Kridt kan tilsættes direkte til vinen.
Dobbeltsalt
er lidt mere besværligt at bruge, men resultatet kan blive bedre.
Man fjerner syren fuldstændig i en lille del vin (følg brugsanvisningen), man fjerner bundfaldet og blander langsomt resten af vinen i under omrøring. Med denne metode beholder man vinsyre i vinen.
Se skema for beregning af mængden af vin og dobbeltsalt nederst på siden om vinkemi.
Chaptalisering:
Hvis druesaften ikke indeholder sukker nok til en alkohol-procent på 12 – 13 %, tilsætter jeg ekstra sukker.
Jeg hælder bare sukkeret i vinen, når der er godt gang i gæringen og ryster eller rører rundt i vinen dagligt.
En vin med en høj alkohol procent, kan bedre holde sig og smagen bliver mere, som man er vant til fra udenlandske vine.
Chaptalisering gør ikke en vin sød, den hæver bare alkohol procenten.
Mange mennesker foretrækker en hvidvin med restsødme, særlig hvis syren er høj.
I de senere år har jeg med succes lavet hvidvine med restsødme, se under: "Süssreserve".
17 gram sukker tilsat 1 liter vin, hæver vinen med 1 % alkohol.
Se tabellen med oechsle / % alkohol.
Sukkerstoffer:
I druesaft findes flere sukkerstoffer.
Det er mest glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker).
Gæren omdanner først glukose og derefter fruktose. I modne druer er forholdet mellem de to lige.
I umodne druer kan forholdet være 50 % mere glukose end fruktose.
Fruktose er ca. 50 % mere sød end glukose.
Almindelig sukker hedder Sakkarose og er velegnet til chaptalisering.
Skala for oechsle og alk.%
Klik på billedet
Efter gæring:
Når gæringen er ved at være forbi, er det tiden til at fylde ballonen helt op.
Herefter er det af stor vigtighed, at der ikke er luft over vinen.
Meget vin bliver ødelagt af ilt på dette tidspunkt.
Nogle vinavlere stikker vinen om for at komme af med bundfaldet. Jeg vil hellere beholde en del af det på bunden, da det giver lidt CO2 og vinen oxiderer ikke så let. Hvis bundfaldet er mørkt og i et tykt lag, kan det være en fordel at tage det meste fra.
Det fine hvide bundfald fra gæren bruges meget i hvidvin. Måden at lagre vin med det fine bundfald kaldes ”sur lie” eller "på bærmen".
Nu kan man bestemme sig for, om vinen skal gennemgå den malolaktiske fermentering.
Hvis syren er 6 eller 7, og man gerne vil beholde æblesyren i vinen, skal den bare stå og falde til ro efter tilsætning af sulfit.
Hvis man ikke ønsker den ofte sure æblesyre, tages det meste af bundfaldet fra og der tilsættes en malolaktisk kultur.
Malolaktisk gæring:
Der er delte meninger om hvidvin skal gennemgå den malolaktiske fermentering eller ej.
Fordele: 1.Vinen bliver mere stabil. En vin som ikke har været igennem ML fermentering kan begynde spontant, når vinen er tappet på flasker. 2. Hvis vinen er lidt for sur, hjælper det, at forvandle æblesyren til den knap så sure mælkesyre.
Ulemper: 1. Vinen mister noget af sin friskhed. 2. Vinen får smag af smør (diacetyl). 3. pH stiger med ca. 0,2.
Hvis syren er højere end 7 g/l., eller man synes vinen smager for surt, kan man stille den i et lunt rum på ca. 20 grader og tilføre en malolaktisk kultur. Jeg opløser den i lidt lunkent vand eller hælder den bare i vinen.
Vinen skal stå i et lunt rum med mindst 18 grader.
Efter nogle dage begynder det at kunne ses på de opstigende bobler, at noget nyt er i gang.
Processen, som kan vare over en måned, er egentlig ikke en gæring, det er en omdannelse af æblesyre, som bliver til mælkesyre.
1 g. æblesyre bliver til 0,67 g. mælkesyre, så der sker samtidig en reduktion. pH vil samtidig stige, hvilket kan være et problem, hvis den i forvejen er i overkanten.
Vigtigt: Gæren skal have omdannet alt sukker til alkohol, da ML kulturen ellers kan begynde at omdanne sukkeret til eddikesyre. Dette kan dog forhindres ved, at vinen har fået tilsat lidt sulfit ved afstilkning. Vinen må helst ikke være tilsat citronsyre, da ML bakterier omdanner citronsyre til diacetyl, særligt ved pH over 3,5. Lidt diacetyl kan dog være godt (smørsmag).
Omstikning:
Når der ikke stiger flere bobler op til overfladen, er processen færdig. Det kan være svært at se på vin i ståltanke, men man kan fylde vin i en flaske og se op mod et lys. Processen kan også høres som en særlig knirkende lyd.
Nu er det en fordel, at lade vinen stå på bundfaldet i nogle uger. Det er fordi ML kulturen begynder at æde diacetyl, så får vinen ikke for meget smørsmag. Bundfaldet beskytter vinen mod iltning.
Når tiden er gået omstikkes vinen med en hævert og det grove bundfald smides væk, lidt finere bundfald kan med fordel blive i vinen (sur lie).
Pas på ikke at plaske vinen i den nye beholder, men lad vinen løbe ned langs kanten for at hindre oxidering.
Malolaktisk gæring.
Typisk med mange små bobler.
Sulfit / svovl:
For at hindre vinen i at blive nedbrudt alt for hurtigt,
tilsættes sulfit efter omstikningen.
Sulfit købes som
Kaliumdisulfit eller Natriumdisulfit og indeholder kun godt 50%
svovldioxid (det virksomme stof).
Jeg vil anbefale at tilsætte 80 mg. pr. liter, det
er 2 gram
til 25 liter. Man
skal være opmærksom på, at en del sulfit med tiden forsvinder. Ved
omstikning tilsættes altid
lidt sulfit, dog max 5 g. til 25 liter i alt.
Inden vinen tappes på flasker, måles
og afstemmes sulfit med pH.
Se siden om sulfit.
Tommelfingerreglen om sulfit:
Man tilsætter 2 g. sulfit pr 25 l. og yderligere 1
g. hver gang man omstikker, da der forsvinder lidt med tiden.
Man omstikker typisk 2 – 3 gange i hele processen. Sidste gang man
tilsætter sulfit, er et par dage før vinen kommer på flasker.
Der tilsættes
i alt højst 5 gram sulfit pr. 25 l.
Tilsætning af syre:
Hvis man står med en vin med for lidt syre, kan man tilsætte lidt vinsyre. Det skal helst ske før kuldestabilisering, da vinen ved kulde udfælder noget af vinsyren som vinsten.
Hvis man hellere vil tilsætte citronsyre, skal det være efter, man har tilsat sulfit, da den malolaktiske gæring kan omdanne citronsyre til eddikesyre.
Kuldestabilicering:
Når vinen bliver udsat for kulde, udfældes der vinsten.
Det er salte af mineralerne, kalium og calcium i vinsyren, som bliver omdannet til
vinsten.
Der forsvinder samtidig en smule vinsyre.
Derfor vælger man en passende kold periode på 0 – 2 graders frost og sætter
vinen ud i et par dage. Vinstenene lægger sig på bunden som krystaller og
vinen mister lidt syre.
Klaring:
I løbet af vinteren vil de fleste vine klare af sig selv. Nogle hvidvine kan
dog have et mat skær, når man ser gennem ballonen mod et lys.
I hvidvin er de små urenheder som regel positivt ladede. Derfor kan man
bruge et klaringsmiddel, som er negativt ladet, det binder sig til de
positivt ladede partikler.
Flydene Kieselsol er negativt ladet og tilsættes vinen og der rystes
kraftigt rundt. Når den falder til bunds, tager den urenhederne med. De
består som regel af æggehvidestoffer som Bentoniten ikke har fået fjernet.
Man kan også bruge et produkt, som hedder Klarvit. Det indeholder to
flasker, en med Kieselsol og en med Gelatine. Gelatine er dog positivt
ladet.
|
Varmestabilicering: Når vinen er klar, kan den fyldes på flasker. Det er dog sikrest at vente og se, om den er stabil. Hvis den malolaktiske gæring ikke har fået omdannet al æblesyre til mælkesyre, er der en risiko for, at den går i gang spontant, når det bliver varmt. Det sker for det meste, hvis sulfitindholdet er lavt. Man kan fylde en klar flaske med vin og sætte den et lunt sted i en måned. Hvis der ikke kommer bundfald eller bobler, er der en chance for at den er stabil. Sulfit lige før flaskning: Et par dage før vinen tappes på flasker, omstikkes vinen. Sulfitindhold og pH måles og sulfit tilsættes efter skemaet for sulfit og pH, midt på siden om vinkemi. Filtrering og flaskning: Hvis vinen er helt klar, kan man bare med en hævert fylde flaskerne. Der skal være lidt luft mellem vin og prop, ellers kan vinen ikke udvide sig, når den bliver opvarmet om sommeren. Hvidvin er ofte lidt sløret, når man ser gennem en ballon, særlig hvis den ikke har fået Bentonit, se under klaring. Jeg har et lille tappeanlæg med et sterilfilter på 0,25 my. Det kan opfange de fleste af de fine gærpartikler m.v. Tappeanlægget virker med vakuum, hvilket fjerner lidt CO2 fra vinen, desuden forhindrer det iltning. |
|
|
Fadlagret hvidvin: Vi har et lille 20 liters fad til hvidvin. Vinen skal ikke ligge særlig længe på fadet, så får den for meget fadsmag. Vinen på billedet er til mousserende vin, den får tre måneder på fadet. Derefter skiftes de forskellige hvidvine om pladsen, mest vinene med süssreserve. Man kan ikke bruge samme fad til rødvin på grund af farven Hvidvin med restsødme. Mange hvidvine indeholder en smule restsukker. Især for syrerige vine er det godt for smagen, hvis vinen indeholder lidt restsødme. Selv en vin man kalder tør, kan indeholde op til 15 g. sukker pr. liter. Hvis man bare tilsætter sukker til vinen, synes jeg ikke at resultatet bliver godt. Jeg bruger ofte metoden med süssreserve. |
|
Süssreserve: Ved høst fryses nogle plastflasker med druesaft, som er tilsat lidt sulfit. Husk 5 cm. luft over saften, da frossen saft fylder meget mere. Når vinen er færdiggæret, omstukket, den malolaktiske fermention er færdig, vinen er kuldestabiliseret og rigelig sulfit er tilsat, er det tiden til at tage den frosne saft op af fryseren. I bunden af en vinballon lægges lidt sulfit for at forhindre oxidering. Den frosne saft stilles til optøning i en tragt over vinballonen. Den første flydende saft er meget sød, man kan følge sukkerindholdet løbende med et refraktometer eller oechslemeter. Når der kun er ca. 1/3. frossen saft tilbage og refraktometeret viser ca. 25 oechsle, tages den søde saft fra, den kan være på over 140 oechsle, og den hældes i vinen. Resten drikkes som saftevand. Vinen skal helst stå i beholderen til efter sommeren for at bevise, at den er stabil. Vin med restsødme tilføres lidt mere sulfit end en tør vin. Hvis vinen begynder at få opadgående bobler, er det klogt at få det stoppet, da gæringen kan udvikle volatile syrer (bl.a. eddikestik). Man kan varme den op til 60 grader, så er den stabil og det kan blive et godt resultat. Dessertvin er en sød vin, hvor man ikke har tilsat alkohol, i modsætning til hedvin. Kryokoncentreret vin: Hvis man vil lave en dessertvin, kan man fryse saften fra søde druer. Når saften er dybfrossen, lader man den tø, mens man med jævne mellemrum måler sukkerindholdet. Når saften måler mellem 120 - 140 oechsle, tages saften fra og sættes til gæring. Man skal nok lave en forkultur, uden for højt et sukkerindhold. Gæren kan gære indtil vinen er ca. 15 - 16 %, resten er restsødme. I saft på 120 oechsle kan restsødmen blive ca. 15 g./l. I saft på 140 oechsle kan restsødmen blive ca. 35 g./l. Dessertvin med ædelråd (Botrytis): I nogle år kan druer med højt sukkerindhold blive angrebet af gråskimmel. I visse heldige tilfælde fordamper vandet i druerne, så sukkerindholdet stiger markant. Druerne ser ikke godt ud, men man bør smage på dem, smager de godt er det synd, at kassere dem. Her på vingården har vi oplevet det med Solaris druen. I Danmark får vi sjælden særligt høje oechsletal, da druerne skal høstes inden vejret bliver for dårligt i slutningen af oktober, men den særlige botrytis-smag kan vi få. I sydligere lande kan vinene hedde: Sauterne, Trockenbeerenauslese eller Tokay. Ædelråd kan hedde: Pourriture noble eller Edelfaüle. Dessertvin af tørrede druer: Man kan tørre hele klaser, det er beskrevet under vinjamarone, hvor det dog ikke blev gjort for at få en sød vin. Til dessertvin skal man højere op i sukkerindhold f.eks. 140 oechsle eller mere. Også her skal gæren startes med forkultur i en saft med mindre sukkerindhold. Vinen mister dog sin friskhed, men kan være et godt alternativ. Stoppe gæringen før den er færdiggæret: Det kan gøres på flere måder, men der er ingen god løsning. Man kan ikke stoppe gæringen med sulfit. Man kan bruge sorbat, som er et konserveringsmiddel, men det bruger vi ikke her på vingården. Man kan opvarme vinen til 60 grader, så er gæren død, men smagen ændres meget i processen. Man kan nedkøle vinen, men gæren overlever som regel. Hvis man har et sterilfilter, kan man fjerne gæren ved at filtrere vinen. Man kan blande finsprit i vinen før den er færdiggæret. Det er dog hedvin, som portvin, Madeira eller lignende. Hedvin er vin hvor der er tilsat alkohol, så vinen bliver 19 - 22 % alk. |
|
Flasker: Jeg bruger brugte vinflasker. De bliver skyllet og står i blød i et døgn. Med en dolk skraber jeg etiketterne af. Visse etiketter er sat på med en genstridig lim, som jeg får af ved hjælp af lidt skurecreme på en grov svamp. Rengøring af flaskerne: Lige før tapning skylles flaskerne tre gange med lunkent vand. Derefter er de så varme, at de kan tåle at blive skyllet med kogende vand tilsat lidt sulfit og citronsyre. Det samme gælder rengøring af vinballoner. Flaskerne tørrer med halsen nedad på et tørrestativ. Propper: Jeg bruger nye korkpropper eller kunststofpropper, som lige dyppes i sulfitvand. Flaskerne lagrer liggende, så holder propperne sig tætte, flasker med skruelåg kan stå op, hvis de er helt tætte. |
|
Kilder: ”Vinavl i Danmark” en bog af Jens Michael Gundersen og Benny Génsbøl. Jørgen Broe: Artikler om kemi i vin. http://www.vinometric.dk/ Knud Kruse: Syrereducering. Lum Eisenman: The Homemakers Manual. Nødvendige anskaffelser: Glasballoner i mange størrelser. Da vinen ikke tåler ilt, skal man bruge mange forskellige størrelser for at fylde ballonerne. jeg har fundet mange forskellige balloner på loppemarkeder og genbrugsforretninger. Det har været en sport for hele familien. Gummihætter i mange størrelser lige fra 25 l. balloner til 1 l. flasker. Gærrør med vandlås. Gæringskar gerne rustfrit stål eller fødevaregodkendte plastbaljer. Litermål og andre mindre beholdere gerne i rustfrit stål. Hævert til at omstikke vinen. Refraktometer til at måle sukkerindhold i druer og vin. Tragt, en stor til ballon og en lille til flaske.
Praktiske anskaffelser:
Kemi til kælderarbejdet. Det
meste fås hos: www.vinmager.dk
|
|
