Sygdomme i den økologiske vinmark. |
|||
Nyheder
Mousserende vin
Vinkemi
syre og sulfit
Fremstilling
af hvidvin Fremstilling
af rødvin
Billeder Kontakt
erikcarstensen@hotmail.com
Foreningen Dansk Vin
Musiksiderne |
|||
Som vinavler har man lyst til bare at gå og nyde de sunde vinstokke uden at
bekymre sig om de forskellige sygdomme, som kan forekomme. Hvis man skaber gode betingelser for sine vinplanter, kan de måske klare sig uden om de værste sygdomsangreb. Gode betingelser kan være en humusrig jord med masser af næringsstoffer. Spred naturgødning i vinmarken, hvis de ikke gror så meget som tidligere, gerne med et lavt kvælstofindhold. Se på farven på bladene, de skal være grønne uden gule eller røde nuancer. Bladvæggen må ikke blive for tæt, så tørrer bladene ikke hurtigt nok efter regn. Der er stor forskel på de forskellige sorters modtagelighed for sygdomme. Piwi-sorter (Pilz Widerstandsfähige Rebsorten): Det er en gruppe af sorter, som er særligt modstandsdygtige mod svampesygdomme. Disse sorter er fremavlet ved at krydse Vinifera-sorter med sorter, som stammer fra Amerika og Asien. Derved har de opnået en vis resistens mod flere svampesygdomme, men hvis smittetrykket bliver for stort, mister de en del af denne evne. Vinifera-sorter: Disse sorter er dem, som kan give den bedste vin. De er opstået i Europa og Mellemøsten og er meget modtagelige for meldug (oidium) og vinskimmel, som også kaldes "falsk meldug"(peronosporae). Før man anskaffer nye sorter, bør man undersøge deres resistens i forhold til, hvor meget arbejde man agter at bruge på bekæmpelse. Læ i vinmarken er vigtigt for vinstokken, men lidt vind til at tørre planterne efter regn og tåge er lige så vigtigt for at forebygge skimmelsvampe. Meldug (Oidium): Sygdommen overvintrer i knopperne og kan bryde frem ved varmt og fugtigt vejr. Sygdommen viser sig ved et hvidt pulver på bladene, druerne sprækker og kærnerne kan ses. Hvis svampen først viser sig nær høst og kun på bladene, kan man høste alle sunde druer. Bekæmpelse: I økologisk vinavl sprøjter man mest med kontaktmidler, de trænger ikke ind i planten, men hæmmer svampen i at rodfæste sig på bladene og druerne. Forebyggende sprøjtesvovl og bagepulver (Bikarbonat), Natron (Natrium Bikarbonat) eller Kaliumbikarbonat (bagepulver tilsat kalium) kan bruges. Der er også vinavlere, som bruger skummet mælk, men det har jeg ingen erfaring med, men man bruger 1-4 liter mælk til 10 liter vand. Jeg sprøjter: 1. Med sprøjtesvovl (6 gram pr liter) når de første to blade er udsprunget. Hvis jeg senere sprøjter med sprøjtesvovl, bruger jeg 2 gram pr. liter. 2. Med Bikarbonat (8 gram pr. liter) midt i juli når der er en varm og fugtig periode. 3. Med Bikarbonat 8 gram pr. liter ved konstatering af begyndende svampeangreb og derefter med jævne mellemrum. Bikarbonat kan bruges lige til dagen før høst. Sprøjtesvovl har en sprøjtefrist på 56 dage, så det bruges kun til de tidlige behandlinger. Begge sprøjtemidler er overfladebehandlinger, så efter kraftig regn, skal man sprøjte igen! Vinskimmel (Peronosporae): Sygdommen kan i starten forveksles med meldug, men hos vinskimmel kommer der oliepletter på bladene på over- og underside. Senere krøller bladene og visner. Sygdommen bryder som regel først frem i midten af juli i en varm og fugtig periode. Den er vigtig at bekæmpe, da planten ellers taber næsten alle blade, og grenene afmodnes ikke med frostskader til følge. Vinstokken kan tage skade flere år derefter. Kommer der vinskimmel på druerne, kan de blive læderagtige og er ikke egnet til vin. Hvis sygdommen stoppes, kan de angrebne druer falde af og resten høstes. Bekæmpelse: Samme fremgangsmåde som hos meldug. Gråskimmel (Botrytis Senerea): Den angriber i fugtigt vejr drueklaser, hvor druerne er skadet af fugle eller hvepse. Bekæmpelse: Det bedste er at klippe det angrebne væk. Hvis gråskimmel forekommer i druer med et højt sukkerindhold, kan det blive til ædelråd. Vandet i druerne fordamper og efterlader druer, der er meget søde. Hvis man er i tvivl, kan man smage på dem. Det kan give en speciel men god vin. Pletvingefrugtfluen (Suzukii-fluen): Den er kun 3 mm. og er kun lidt større end en bananflue, men den kan forvolde stor skade. Den kom først til Danmark i 2016. Den begynder i tidlige bær som f.eks. kirsebær eller jordbær. Når druerne er næsten modne, skal man holde øje med vinmarken dagligt. Den lille flue laver et lille hul i en drue og lægger sine æg, som klækkes efter kort tid. Larverne spiser indholdet og efterlader en tom skal. Før vi kendte til dem, lugtede det af eddike i hele rækken af Bolero efter et angreb. De opholder sig i skyggen i skov eller krat og kommer frem, når de kan lugte modne bær. Hos os begynder de i Bolero, og går derefter i Rondo. Bekæmpelse: Hvis druerne er helt modne, kan man bare høste alle druer uden skader, og fluerne formerer sig ikke mere. Alle de angrebne klaser, klippes af og destrueres. Der findes giftfrie fangplader, hvepsefælder kan måske også fange fluerne, men jeg hælder mest til den første løsning. Der findes fintmaskede net, som måske kan forhindre fluen i at komme til druerne, men de er både dyre og for tætte. Hvepse: I nogle år kan hvepse være et stort problem. Søde druer som Solaris er særligt udsatte. Bekæmpelse: Man kan fjerne hvepsebo og dronninger i sommerens løb. Nogle vinavlere laver hvepsefælder og hænger dem op i vinmarken. Fugle: Solsorte kan være et stort problem, de hakker lidt i mange druer, som derefter rådner. Bekæmpelse: Sidst i august sætter vi blå fuglenet op i alle rækkerne. Nettene findes i forskellige størrelser. Vi bruger net, som er 1,2 m. høje, og en rulle er 250 m lang. De sættes fast med træ-tøjklemmer både foroven og forneden, der bruges ca. 8 klemmer pr. vinstok. Majfrost: I de første dage af maj kan der i mange år komme nattefrost. De første blade og blomsterknopper er lige sprunget ud, og 1 - 2 graders frost kan ødelægge meget. Hvis vinmarken ligger på en bakke, er det i bunden af vinmarken, at skaderne sker. Bekæmpelse: Man kan sætte små olielamper i hele vinmarken. Nogle vinavlere laver sprinkleranlæg med vand, andre lægger el varmetråde på den nederste ståltråd. Hvis man lader naturen gå sin gang, kommer der erstatningsskud ca. 14 dage senere med sen høst til følge. Galmider: Lige efter udspring kan man se nogle blærer på bladene. Det er en meget lille mide (Eriophyes Vitis), som kun er 0,15 mm. stor. Den suger saft fra bladene og formerer sig hurtigt. Det er ikke særlig farligt for vinstokken, men angrebet kan blive temmelig stort. Bekæmpelse: Sprøjtesvovl har en positiv virkning. Mykorriza: Det er en gruppe af svampe, som lever i symbiose med planter og henter næringsstoffer til planterne. I stedet for at bekæmpe svampesygdomme, kan man prøve at tilføre jorden svampe, som angriber de skadelige svampe. Der vil så opstå en balance mellem de forskellige svampe, så vi undgår ødelæggende sygdomme i vinmarken. Når man planter nye planter, drysses Mykorrhiza-svampe på rødderne, eller rødderne dyppes i Mykorrhiza opløst i vand. I den etablerede vinmark er det mere uoverskueligt. Trichoderma Harzianum hedder en af de gode svampe, som er godkendt til økologisk brug. De formerer sig ved en temperatur mellem 5 og 36 grader. Trianum P er et pulver, som kan sprøjtes på planterne, det kan måske forhindre meldug og vinskimmel i at overtage hele planten. Trianum G er et granulat til at blande i jorden ved plantning, det danner symbiose med plantens rødder. Disse to produkter består af Trichoderma Harzianum og kan købes i Danmark. Humusrig jord: Vinstokke som vokser godt, får ikke så tit sygdomme! Vandlidende jord er ikke velegnet til vinstokke. Lerjord kan rødderne kun med besvær trænge igennem. Ler blandet med sand er bedre, men kan med fordel tilføres kompost og bladaffald i store mængder, det giver liv i jorden. Man kan så græs, kløver eller grøntsager mellem rækkerne, men under rækkerne skal der være luft op til vinen. Jorden gødes bedst ved at sprede husdyrmøg. |
|
||
|
|||
|
|||
|
|||
|
|||